Sdr. Omme Løbet er certificeretSdr. Omme Løbet er en god mulighed for at motionere i fællesskab med andre løbere og måske også for at konkurrere med kollegaer, venner og familie.

Løbet er kendt for den gode stemning og har en hyggelig afslutning med gratis pålægsbord for alle deltagere. Vi gør meget ud af, at alle løbere får en fantastisk oplevelse fra de ankommer til løbsområdet og til de forlader det igen.

Med din deltagelse støtter du også byfesten, hvor overskuddet bl.a. går til det frivillige foreningsarbejde i Sdr. Omme Idrætsforening.

Sdr. Omme Løbet 8. maj 2018

Her finder du praktiske informationer i forbindelse med din deltagelse i Sdr. Omme Løbet. Har du yderligere spørgsmål hører vi naturligvis gerne fra dig. Du kan kontakte os her.

Tid og sted

Tirsdag 8. maj 2018 kl. 19.00 (Børneløb kl. 18.15)
Sdr. Omme Stadion, Stadion Allé 16, 7260 Sdr. Omme

Distancer

5 og 10 km på DAF-opmålt rute (2,5 km rundstrækning)
Børneløb ca. 1,5 km

Program

Mandag 7. maj
Kl. 17.30-18.30 Udlevering af startnumre og eftertilmelding i Sdr. Omme Multicenter

Tirsdag 8. maj
Kl. 17.00 Udlevering af startnumre åbner i Sdr. Omme Multicenter
Kl. 18.00 Sidste frist for eftertilmelding til børneløbet
Kl. 18.15 Børneløb (ca. 1,5 km)
Kl. 18.30 Sidste frist for eftertilmelding til 5 og 10 km
Kl. 18.45 Fælles opvarmning
Kl. 19.00 Start 10 km
Kl. 19.02 Start 5 km
Kl. 20.00 Gratis tag-selv-bord for alle deltagere i teltet
Kl. ca. 20.20 Præmieoverrækkelse umiddelbart efter sidste løber er i mål
Kl. ca. 20.40 Lodtrækning om 2 par Skechers løbesko fra SkoUniverset

Startgebyr

DKK 80,- + onlinegebyr DKK 12,50
Gratis deltagelse i børneløbet (kræver tilmelding)

Tilmelding

Klik her for online tilmelding

Tilmeldingsfristen er lørdag 5. maj 2018 medmindre maks. deltagerantal er nået (400 løbere).

Eftertilmelding

Eftertilmelding fra kl. 17.00-18.30 (så længe der er ledige startnumre). Kom gerne i god tid.

Pris DKK 110,- inkl. eftertilmeldingsgebyr (kontant eller MobilePay).

Rute

Sdr. Omme Løbet afvikles på en flad, hurtig og tilskuervenlig 2,5 km rundstrækning ind og ud af Sdr. Omme Stadion. Ruten gennemføres hhv. 2 og 4 gange for 5 og 10 km.

Det bliver et festligt gadeløb, med løbere i begge retninger på Stadion Allé. Underlaget består af 95% asfaltvej og 5% hårdt pakket grusvej ind og ud af stadion.

Ruten er DAF-opmålt og tydeligt markeret med km-skilte. Officials og førercykel vil guide deltagerne undervejs.

Tidtagning og regler

Sdr. Omme Løbet anvender tidtagning med chip som fastgøres i snørebåndet. Chippen udleveres sammen med dit startnummer og du skal huske at aflevere den igen i målområdet efter løbet.

Ved manglende aflevering af chip efter løbet kan deltageren blive opkrævet et gebyr på DKK 100,- efterfølgende.

Resultatlisten indeholder nettotider, men vinderen kåres på bruttotid (tiden fra starten går til passage af mål). Den der er først i mål kåres som vinder. Nettotiden (chiptid) er en personlig tid, der skal kompensere for ventetid inden startmåtten passeres. Løbets resultater (bruttotider) tæller på de danske ranglister.

Aldersklasser

Drenge/Piger 0-14 år
Mænd/Kvinder 15-29 år
Mænd/Kvinder 30-44 år
Mænd/Kvinder 45-59 år
Mænd/Kvinder 60+ år
Din alder på løbsdagen 8. maj 2018 er gældende.

Børneløb

Medalje, frugt og juice til alle deltagere i børneløbet.

Der løbes ikke med tidtagnings-chip og kåres ingen vinder i børneløbet. Afvikles på en lukket og trafikfri rundstrækning med start og mål på Sdr. Omme Stadion.

Forældre er velkommen til at løbe med uden startnummer.

Præmier

Præmie til alle aldersklassevindere M/K på 5 og 10 km.

Vandrepokal til største forhåndstilmeldte hold (husk at angive samme hold-/klubnavn ved tilmelding). Team Sdr. Omme IF Atletik og Motion deltager som arrangør ikke i holdkonkurrencen.

Lodtrækningspræmier blandt alle deltagere.

Ved tilmelding senest 5. maj deltager du samtidigt i lodtrækningen om et par dame og et par herre Skechers GOrun 6 løbesko fra SkoUniverset (værdi 1099,-).

Resultater

Resultater kommer her på hjemmesiden umiddelbart efter løbet.

Deltagere på 5 og 10 km kan efter løbet printe et personligt diplom med sluttid.

Se alle resultater her

Forplejning

Væskedepot på stadion for hver 2,5 km med vand og energidrik. I målområdet er der vand, frugt og chokolade. Hyggelig afslutning i teltet med gratis tag-selv-bord for alle deltagere (øl, sodavand m.v. kan købes).

Herudover er der åben i cafeteriet i Sdr. Omme Multicenter.

Gratis billeder

Vi forsøger at fange så mange løbere som muligt, så husk at smile når du løber forbi fotografen. Alle billeder kan hentes gratis fra hjemmesiden få dage efter løbets afvikling.

Certificeret løb

Sdr. Omme Løbet er certificeret af Dansk Atletik Forbund og DGI Løb – og en del af Danmarks Officielle Løbskalender. Certificeringen er din garanti for et velorganiseret løb.

Omklædning og bad

Der er gode forhold med omklædning, bad og toiletter i Sdr. Omme Multicenter.

Værdiopbevaring

Gratis værdiopbevaring under løbet (opbevaring sker på eget ansvar).

Kørsel og parkering

Pga. byfest er p-pladsen ved stadion lukket.

Kommer du ind fra Vejlevej (Øst) eller Grindstedvej (Syd), køres ad Hovedgaden til Mølle Allé og til højre mod Multicentret. Følg anvisninger til parkering. Kommer du ind fra Tarm Landevej (Vest) eller Herningvej (Nord), køres til Stadion Allé. Følg anvisninger til parkering.

Stadion Allé vil være afspærret under løbet fra Vandværksvej til Gl. Bøvlvej.

Din sikkerhed

Der vil være førstehjælpere til stede i start- og målområdet (som passeres for hver 2,5 km) samt cyklende officials ude på ruten. Hjertestarter forefindes i Sdr. Omme Multicenter.

Forbehold

Alle har med deres tilmelding og deltagelse accepteret:
– at der løbes på eget ansvar, og at arrangøren ikke kan gøres ansvarlig
– at overholde almindelige færdselsregler (ruten er delvist afspærret)
– at fotos, filmoptagelser, o.lign., hvori de optræder, frit kan benyttes af arrangøren
– at der kan forekomme uanmeldt dopingtest foretaget af Anti Doping Danmark
– at arrangøren uopfordret må fremsende materiale om deres motionsløb pr. e-mail

Det er ikke tilladt at have cyklende ledsagelse, hunde eller barnevogn/klapvogn med på ruten. Overtrædelse vil medføre øjeblikkelig diskvalifikation.

Bliver man forhindret i at deltage, eller opstår der force majeure, kraftigt uvejr, der tvinger arrangørerne til at aflyse, har man ikke krav på tilbagebetaling.